Hent billeder til fri pressebrug:
https://www.dropbox.com/scl/fo/xsbqmig3lupfl71j56gr0/AMykp-9RVt9iyNZkJxloVKs?rlkey=iuvl62ephj8y0uqrkvkllgisu&st=5hj37uft&dl=0


Efter syv års pause vender Stafet For Livet tilbage til Aarhus

Den 19.–20. september vender Stafet For Livet tilbage til Aarhus efter syv års pause. Arrangementet afholdes på Tangkrogen og er genstartet på initiativ af den nye formand, Christian Gohr Blok.

Da Christian Gohr Blok flyttede tilbage til Aarhus, undrede han sig over, at Stafet For Livet ikke længere fandtes i landets næststørste by. Derfor satte han sig i spidsen for at få stafetten tilbage.

”Det kunne ikke passe, at en by som Aarhus ikke havde en Stafet For Livet. Kræft berører stort set alle familier, men siden 2019 har aarhusianerne manglet et lokalt sted, hvor vi kan mødes, støtte kræftramte og samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Det ville jeg gøre noget ved,” siger Christian Gohr Blok, formand for Stafet For Livet Aarhus.

Christian Gohr Blok har selv haft kræft tæt inde på livet gennem flere medlemmer af sin familie. Efter sin mors kræftforløb engagerede han sig i et frivilligt tilbud for kræftpatienter og pårørende. Siden har han i mere end 11 år arbejdet både frivilligt og professionelt med kræftsagen.

Stafetten begynder lørdag den 19. september klokken 12 og fortsætter til søndag den 20. september klokken 12 på Tangkrogen.

Man bestemmer selv tempoet
Stafet For Livet er ikke et traditionelt motionsløb. Deltagerne går eller løber på hold, og hvert hold forsøger at have mindst én person på ruten gennem hele døgnet. Man bestemmer selv, hvor langt og hvor længe man vil deltage.

Der er en rute på 650 meter og en på 1175 meter. Et hold kan bestå af familie, venner, naboer eller kolleger. Mindre hold kan også deltage, selv om de ikke har mulighed for at være på ruten alle 24 timer.

Det er gratis at oprette et hold. Deltagelse koster 150 kroner for voksne og 75 kroner for børn og unge under 18 år. Beløbet indgår i holdets indsamling til Kræftens Bekæmpelse.

Tidligere og nuværende kræftpatienter deltager gratis som såkaldte Fightere. De åbner stafetten med den første runde og inviteres efterfølgende til et særskilt arrangement.

”Man behøver hverken være løber eller deltage hele døgnet. Man kan gå nogle få runder, komme med sin familie eller blot besøge pladsen. Det afgørende er, at aarhusianerne får mulighed for at stå sammen om en sag, som berører mange,” siger Christian Gohr Blok.

Åbent for alle
Det er gratis at besøge stafetpladsen, også uden tilmelding. Undervejs vil der være aktiviteter, musik samt mulighed for at købe mad og drikke.

Lørdag aften afholdes den traditionelle lysceremoni. Her tændes dekorerede lysposer til minde om mennesker, der er døde af kræft, og som støtte til dem, der lever med sygdommen. En lyspose koster 50 kroner og kan købes på forhånd eller på pladsen.

Pengene fra deltagergebyrer, donationer og lysposer går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til kræftramte og deres pårørende.

Hold og deltagere kan tilmelde sig på Stafet For Livet Aarhus’ hjemmeside.

 

Praktiske oplysninger
Stafet For Livet Aarhus
19. september kl. 12.00 til 20. september kl. 12.00
Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1, Aarhus
Voksne: 150 kroner
Børn og unge under 18 år: 75 kroner
Fightere og besøgende: Gratis

Pressekontakt
Christian Gohr Blok
Formand for Stafet For Livet Aarhus
Telefon: 605 605 25
E-mail: fri-cgb@cancer.dk

Hent billeder til fri pressebrug:
https://www.dropbox.com/scl/fo/xsbqmig3lupfl71j56gr0/AMykp-9RVt9iyNZkJxloVKs?rlkey=iuvl62ephj8y0uqrkvkllgisu&st=5hj37uft&dl=0

🖼️

Ingen billeder tilknyttet

Del pressemeddelelsen

Opret en gratis konto

→  Intet kreditkort krævet. 

Har du allerede en konto? Log ind her

Skal I på medielisten?

→  Vi vender hurtigt retur, når vi har tjekket dit medie. 

Har du brug for support?

→  Vi vender hurtigt retur, typisk indenfor 24 timer.

Nulstil adgangskode

← Tilbage til login

Log ind på din konto