Klimaskræmmerne har tabt jordforbindelsen

Af Søren Hansen, civilingeniør og redaktør af Klimarealisme.dk

I årevis har danskerne lagt øre til apokalyptiske forudsigelser om klimaets fremtid. Massehysteriet har været totalt. Men bag de dramatiske overskrifter gemmer sig en ubekvem sandhed: Fundamentet for vores klimalovgivning bygger på forudsigelser om fremtiden – de såkaldte scenarier, som nu officielt er stemplet som urealistiske.

FN’s Klimapanel er i øjeblikket i gang med en massiv oprydning forud for deres næste statusrapport. En videnskabelig komité har valgt helt at skrotte de tre mest ekstreme fremtidsscenarier, fordi de simpelthen ikke er sandsynlige i virkelighedens verden.

Videnskabelig skandale
Det er en videnskabelig skandale, at det overhovedet er kommet så vidt. Det mest udskældte skrækscenarie (”RCP8.5”) blev oprindeligt skabt som et teoretisk, urealistisk yderpunkt med eksploderende befolkningstal og astronomisk kulforbrug.

Alligevel adopterede klimaforskningen og medierne hurtigt dette værste tilfælde som en normal fremskrivning – som ”business as usual”. Siden det kom frem, har det været brugt i titusindvis af videnskabelige artikler, faktisk i ca. halvdelen af alt, hvad der er udkommet. Man har brugt de mest ekstreme forudsigelser, ikke mindst fordi de sikrer de største overskrifter i pressen.

Politik bygget på sand
Resultatet er, at regeringer verden over har opbygget drakonisk lovgivning og milliarddyre strategier baseret på umulige dommedagsprofetier.

Selvom FN’s Klimapanel nu indfører mere moderate scenarier, findes der stadig et nyt ”høj”-scenarie, der dog ikke er nær så slemt som RCP8.5. Folkene bag understreger, at det igen kun er et værktøj til hypotetiske værste tilfælde. Men sensationslystne forskere og medier vil med garanti trykke på den samme røde knap igen.

Vi ligger i virkelighedens verden et godt stykke under de gamle skræmmekurver for CO2-udledninger. Politikerne skylder borgerne at indrømme, at klimapolitikken er overstyret, baseret på skræmmetaktik. Vi skal beskytte klimaet ud fra virkeligheden – ikke ud fra gætterier designet til at skræmme os fra vid og sans.

Debatindlægget er sendt af:
Søren Hansen, civilingeniør og redaktør af Klimarealisme.dk
Tlf.: 2990 8838
Mail: klimarealismedk@gmail.com

I morgen bliver sidste skoledag nogensinde for hver 5. dreng 
Onsdag kan 9. klasserne landet over fejre sidste skoledag, og for mere end 20 pct. af drengene bliver det med stor sandsynlighed også et endegyldigt farvel til uddannelsessystemet. Men nu viser en ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at DrengeAkademiet øger sandsynligheden markant for, at de mest udsatte drenge fortsætter i uddannelse efter grundskolen. DrengeAkademiet er et intensivt læringsforløb for drenge i udskolingen, der er i risiko for at dumpe grundskolen. Tidligere har vi dokumenteret, at 84 pct. af deltagerne består grundskolen. Med den nye undersøgelse kan vi dokumentere, at indsatsen også har en effekt på drengenes videre uddannelsesforløb.

Analysen kan bl.a. konkludere at: 

”Vi ved, at uddannelse er den bedste forsikring her i livet. Det, den her undersøgelse viser, er, at de drenge samfundet taber i systemet, ikke behøver at være fortabt i livet. Vi kan rent faktisk gøre en forskel for dem, som giver dem den ballast og motivation, der skal til, for at de her drenge kan tage styringen over deres eget liv gennem uddannelse,” fortæller direktør for LøkkeFonden, Lene Savngaard. Et stigende antal unge får aldrig en uddannelse, og her er kønsubalancen bemærkelsesværdig. Mænd halter alvorligt bagefter kvinder. Det har både personlige og samfundsmæssige konsekvenser at ende som samfundets bundskrabere. ”Jeg havde altid drømt om at komme ind hos politiet, men fik at vide, at der er meget kontorarbejde i jobbet, så jeg opgav, fordi jeg er ordblind. Inden jeg startede på DrengeAkademiet skulle jeg nærmest altid have alt læst op, men på Akademiet lærte jeg at klare det ret meget selv. Det blev flydende. I dag vil jeg gerne ind til politiet igen og drømmer om at blive efterforsker,” fortæller Matti Frederiksen, som afslutter 9. klasse denne sommer.

DrengeAkademiet kort fortalt  
DrengeAkademiet er drevet af LøkkeFonden. Siden 2012 har Akademiet optaget mere end 1.400 fagligt og socialt udsatte drenge, som har brugt to uger af sommerferien på et særligt tilpasset læringsforløb. Forløbet ruster drengene til en eksamen i dansk og matematik og menneskelig karakterdannelse. Tilbuddet er gratis og følges op af et gruppementorforløb og et understøttende forældreforløb.  

For yderligere information og kontakt til cases kontakt direktør Lene Stavngaard på lene@loekkefonden.dk eller via pressetelefonen 55 20 45 17 

Regeringen og Energistyrelsen gambler med klimastrategien

Af Søren Hansen, civilingeniør og redaktør af Klimarealisme.dk

Den danske klimadebat er i øjeblikket ramt af en farlig syge: Teknologisk overmod. Regeringen og Energistyrelsen har satset hele butikken på Carbon Capture and Storage (CCS) hos Aalborg Portland, men ser man bag de polerede visioner, ligner projektet et hasardspil med vores fælles klimamål som indsats. Vi er i gang med at bygge fundamentet til den grønne omstilling på en bund af uafprøvede teorier og logistiske hårdknuder, mens de ansvarlige myndigheder ser passivt til.

Hjertet i planen er den såkaldte CCC-teknologi, der skal fange CO2-en fra cementproduktionen. Men sandheden er, at systemet er så umodent, at det i værste fald kan ise til og blokere ved selv den mindste mængde vanddamp. Vi taler om en proces, man aldrig har testet i drift i stor skala. Det svarer til at designe en Storebæltsbro baseret på en tegning, der aldrig er afprøvet i virkeligheden, og forvente, at den bærer fuld trafik fra dag ét. Der findes ingen driftserfaringer, intet sikkerhedsnet og absolut ingen tid til de børnesygdomme, der uundgåeligt rammer så komplekse anlæg. Alligevel bygger regeringen hele vores nationale strategi på, at maskineriet leverer fejlfrit fra første sekund.

Udfordringerne stopper dog ikke ved fabrikkens skorsten. CO2-en skal efter planen sendes i rørledninger til et lager i undergrunden mellem Randers og Hobro, men her er den logistiske virkelighed for længst stukket af fra de politiske ambitioner. Vi kender reelt ikke “kælderen” endnu, da man først nu er ved at undersøge, om undergrunden overhovedet kan holde på gassen. Det er det samme som at planlægge en bryllupsfest, før man overhovedet ved, om gulvet i festsalen kan bære. Læg dertil en bureaukratisk godkendelsesproces hos Energistyrelsen, der kan tage op mod to år, og en midlertidig løsning med lastbiltransport, der i sig selv vil skabe massiv støj og forurening.

Det mest bekymrende er imidlertid det politiske spil bag kulissen. Ved at acceptere denne ekstremt optimistiske tidsplan har myndighederne i praksis givet Aalborg Portland en fribillet. Så længe de har en formel plan på papiret, slipper de for de massive bødekrav, der ellers ville falde, når de misser 2030-målet. Datoen den 1. januar 2030 er ikke bare et tilfældigt tal i kalenderen; det er den ultimative deadline for vores 70-procentsmål. Hvis projektet fejler, hvilket meget tyder på, står vi tilbage med en gigantisk regning og et klimamål, der er skudt i sænk af politisk laden-stå-til.

Man må spørge sig selv, hvorfor ingen råber vagt i gevær inde på Slotsholmen. Har klimasagen gjort os blinde for rationel tankegang og simpel ingeniørmæssig fornuft? Vi har brug for en plan, der bygger på virkelighed frem for visioner. Hvis vi fortsætter med at ignorere de tekniske advarselslamper, ender vi ikke som et grønt foregangsland, men som en nation, der byggede sit håb på varm luft og uindfriede løfter. Vi skylder vælgerne og klimaet at tale sandt: Denne plan er ikke en løsning – det er et sats på nationens vegne.


Debatindlægget er sendt af:
Søren Hansen, civilingeniør og redaktør af Klimarealisme.dk
Tlf.: 2990 8838
Mail: klimarealismedk@gmail.com

Danskproduceret alkoholfri cocktail har opnået international anerkendelse ved at vinde guld ved de prestigefyldte World Alcohol-Free Awards. Prisen cementerer produktets høje kvalitet og innovative tilgang – samtidig med at det er økologisk og produceret i Danmark.

Guldmedaljen understreger Danmarks voksende position som en innovativ aktør inden for alkoholfri drikkevarer – og bekræfter, at kvalitet og nydelse ikke behøver alkohol som omdrejningspunkt.

Cocktailen hedder “Rooftop Hiking”, og er én af en række cocktails, lavet af firmaet “Quench and Tickle”. Den er udviklet med naturlige, økologiske ingredienser og er en spritz lavet på bl.a. surkirsebær, galangarod og appelsin. Produktet er velegnet både som et selvstændigt alternativ og som en integreret del af moderne serveringer i barer og restauranter. 

Bag succesen står Kasper Riewe-Høgh og Rasmus Poulsgaard, som begge har solid erfaring fra cocktail- og hospitalitybranchen. Kasper Riewe-Høgh er desuden ejer af den prisvindende cocktailbar “Duck and Cover” i København, mens Rasmus Poulsgaard er bosat i Aarhus og også er indehaver af surdejsbageriet “Blød og Sprød”. Sammen har de skabt en række alkoholfri produkter med fokus på håndværk, kompleks smag og nytænkning.

“Vi oplever en markant stigende efterspørgsel efter alkoholfri alternativer, der ikke går på kompromis med kvalitet eller oplevelse. Denne pris er en stor anerkendelse af vores arbejde og ambitioner,” udtaler de to stiftere.

For yderligere info.

Kontakt:

Kasper Riewe-Høgh

Kasper@quenchandtickle.com

www.quenchandtickle.com

0045 28124290

 

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Danskerne har valgt: Her er vinderne af ÅRETS HÅNDVÆRKER 2026

Den 15. og 16. april blev ÅRETS HÅNDVÆRKER 2026 afholdt for 15. gang i Cirkusbygningen, hvor nogle af landets mest anbefalede håndværkere blev hædret.

Vinderne er fundet på baggrund af mere end 25.000 verificerede kundeanmeldelser fra hele Danmark indberettet via anmeld-haandvaerker.dk. Priserne afspejler dermed, hvilke håndværkere danskerne selv anbefaler på baggrund af konkrete kundeoplevelser.

ÅRETS HÅNDVÆRKER sætter fokus på god service og høj kundetilfredshed. Da priserne udelukkende er baseret på kundeanmeldelser, fungerer de som en direkte indikator for, hvilke virksomheder der leverer de bedste kundeoplevelser.

“Det er danskerne selv, der står bag anmeldelserne. Det gør priserne til en stærk og troværdig anerkendelse af de håndværkere, der leverer god service og skaber trygge kundeoplevelser,” lyder det fra arrangørerne.

Fokus på fremtidens håndværkere

I år blev der sat særligt fokus på næste generation med uddeling af lærlingepriser samt en styrket indsats for at gøre håndværksfagene til et aktivt tilvalg for unge.

“Alt for mange unge vælger i dag håndværksfagene fra. Derfor har vi som branche et ansvar for at vise, hvad fagene kan. Samtidig stilles der større krav til håndværkere – ikke kun fagligt, men også inden for service, kundedialog og evnen til at skabe gode kundeoplevelser. Det er kompetencer, der skal læres og gives videre,” siger Peter Birkelund.

Han tilføjer:
“Tonen på arbejdspladsen, kulturen og arbejdsmiljøet spiller en afgørende rolle. Mange unge vælger den boglige vej – måske som et fravalg af håndværkerbranchen. Derfor skal vi ikke bare være attraktive, men aktivt vise, hvad fagene kan. Det skal være et aktivt valg at blive håndværker.”

Find lokale vindere

Vinderne spænder bredt på tværs af faggrupper og hele landet og repræsenterer nogle af de mest anbefalede håndværkere i Danmark.

I det vedlagte materiale er vinderne sorteret efter postnummer, så lokale og regionale medier nemt kan finde relevante cases og historier fra deres område.

Pressekontakt

Kontakt os for yderligere information, interviews eller billeder fra prisuddelingen samt vores perspektiver på, hvordan flere unge kan tiltrækkes til håndværksfagene.

Kontaktperson: Mads Teissøe

Mobil: 4042 3565

Mail: mads@bygogbolig.dk

Billeder til fri brug
Billeder fra prisuddelingen kan frit benyttes redaktionelt via det vedlagte link. På anmeld-haandvaerker.dk/aaretshaandvaerker/2026 ligger vinderbilleder til pressebrug. Kontakt os hvis du har brug for hjælp. Ved brug krediteres: anmeld-haandvaerker.dk

Family Office Club lancerer Danmarks første 5-timers batteriprojekt gennem FOC Green Investment I

Family Office Club annoncerer etableringen af et 8 MW / 40 MWh batterilagringsanlæg i Kirke Hyllinge gennem projektet FOC Green Investment I. Projektet udvikles i samarbejde med Auxilium Infrastructure Partners (AIP) og NT Energy og er det første batterianlæg med fem timers kapacitet (dvs. anlægget kan levere fuld effekt i fem timer) i Danmark, målrettet levering af systemydelser til elnettet samt handel på energimarkederne.

Family Office Club har struktureret og sikret finansieringen af projektet gennem sit netværk af individuelle family offices og private investorer. Dette har muliggjort en hurtig og effektiv kapitalrejsning samt sikret høj gennemførelsesvished.

“Dette projekt repræsenterer en attraktiv mulighed for at investere i kritisk energiinfrastruktur med stærke underliggende markedsdrivere. Vi ser et strukturelt skift mod længerevarende lagring og avancerede systemydelser, og FOC Green Investment I er positioneret til at indfange denne værdi fra dag ét,” udtaler Lars Skovbjerg, direktør hos Family Office Club.

Anlægget repræsenterer et skifte i designet af batteriinfrastruktur i Danmark. Hvor eksisterende anlæg primært er optimeret til kortvarige frekvensydelser, er dette projekt bygget til at holde strømmen flydende i timer frem for minutter. Det muliggør deltagelse i et bredere spektrum af systemydelser og bidrager samtidig til øget robusthed i elsystemet.

Projektet er desuden klargjort til fremtidige grid-forming (netdannende) funktionaliteter, herunder levering af syntetisk inerti – batteriets evne til at efterligne den stabiliserende effekt fra store kraftværker. Anlægget vil dermed aktivt kunne understøtte stabilisering af både frekvens og spænding i elnettet – en egenskab, der forventes at få stigende betydning i takt med udfasningen af konventionel produktion.

“Vi oplever en markant udvikling i kravene til fleksible aktiver. Kombinationen af længere varighed og grid-forming kapabiliteter er afgørende for at kunne levere de systemydelser, som et elsystem domineret af vind og sol har brug for – herunder frekvensregulering og spændingsstabilisering døgnet rundt,” udtaler David Scherer, managing partner hos Auxilium Infrastructure Partners.

Family Office Club fungerer som finansieringspartner og kapitalarrangør gennem FOC Green Investment I med fokus på at mobilisere kapital til skalering af fleksibel og bæredygtig energiinfrastruktur. Auxilium Infrastructure Partners er ansvarlig for projektets udvikling og bidrager med en integreret platform til optimering og styring af fleksible aktiver. NT Energy bidrager med specialiserede kompetencer inden for anlægsdesign, nettilslutning og cirkulær anvendelse af batteriteknologi.

Projektet forventes idriftsat i Q3 2026.

FOC Green Investment I er et konkret skridt mod et mere robust og fleksibelt dansk elsystem – og et eksempel på, hvordan privat kapital kan spille en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Kontakt: Lars Skovbjerg, skovbjerg@foc.dk, 29632827

Dansk startup vil udfordre giganterne inden for kundeanmeldelser.

Rilanto Reviews lanceres som et troværdigt og transparent supplement til de etablerede anmeldelsesplatforme.

Med lanceringen af Rilanto Reviews sætter det danske startup og iværksætter Lars Bachmann, sig for at udfordre de store internationale aktører inden for kundeanmeldelser. Missionen er klar: at skabe en mere fair, transparent og brugervenlig platform, hvor både virksomheder og kunder kan have tillid til processen.

”Gode anmeldelser skaber social proof, men de skal være troværdige, gennemsigtige og tilgængelige. Vi ønsker ikke at binde virksomheder på hænder og fødder med dyre og lange abonnementer,” fortæller Lars Bachmann, stifter af Rilanto. ”Vores mål er at gøre kundeanmeldelser til et værktøj, virksomheder faktisk kan bruge aktivt, ikke bare som pynt på en hjemmeside.”

Fokus på transparens og ejerskab af data

Rilanto skiller sig ud ved at give virksomheder fuld adgang til deres egne data. Alle anmeldelser kan eksporteres i et format, der passer til virksomhedens behov, uanset om det bruges til intern træning, dataanalyse eller ved skift til en anden platform.

”Vi mener, at hvis dine kunder skriver anmeldelser om dig, så er det dine data, og den skal du kunne tage med dig,” siger Lars Bachmann.

Ægte brugere og direkte dialog

Vi vil være bindeleddet mellem kunderne og virksomhederne. Rilanto er ikke bare et sted kunder kan komme af med deres frustrationer eller rose den gode oplevelse. Det er et værktøj til bedre kundeservice.

Virksomheder kan svare offentligt på anmeldelser eller kontakte kunden direkte for at løse eventuelle misforståelser. Virksomheder kan i deres kontrolpanel se kundens e-mail og har derfor mulighed for at kontakte kunden direkte.

Vi tillader ikke anonyme anmeldelser. Brugerne skal logge ind og verificere deres e-mail, før de kan skrive en anmeldelse. Dette er dog ikke en 100% garanti for at undgå falske anmeldelser, men vi har bygget systemet, så det er nemt for virksomheder at rapportere mistanke om falske anmeldelser, og det reagerer vi på med det samme. I sådanne situationer vil anmelder blive kontaktet og skal bevise der er tale om en reel kundeoplevelse.

Gratis at komme i gang

Rilanto tilbyder en gratis version med alle de basale funktioner inkluderet. Det er vigtigt for at os at man får en løsning som man reelt kan bruge. Derfor kan du i den gratis version svare på anmeldelser, eksportere dine anmeldelser og vise din anmeldelser på dit eget website.

En platform med rødder i e-commerce

Lars Bachmann har mange års erfaring inden for e-commerce og har mærket udfordringerne ved de eksisterende anmeldelsesplatforme på egen krop. Frustrationen over høje priser, lukkede systemer og manglende transparens førte til idéen om Rilanto.

”Vi bygger Rilanto, fordi vi tror på, at troværdighed, gennemsigtighed og ejerskab over egne data er vejen frem. Kundeanmeldelser handler ikke kun om markedsføring – det handler om at lytte til sine kunder og blive bedre,” afslutter Lars Bachmann.

Om Rilanto
Rilanto Reviews er en dansk anmeldelsesplatform, der gør det nemt for virksomheder at indsamle, administrere og bruge kundeanmeldelse, på en transparent og fair måde. Platformen er bygget med fokus på brugervenlighed og datatilgængelighed.

https://rilanto.com/

Kontakt:
Lars Bachmann
Stifter af Rilanto
lab@rilanto.com

Tlf: 20776775

Data & statistik – Forbeholdt presse og medier findes på https://rilanto.com/press/stats

 

Cases & kundeudtalelser

Compumail.dk

https://rilanto.com/review/compumail.dk

“Hos Compumail.dk hilser vi Rilanto velkommen som et nødvendigt opgør med et review‑marked, der i alt for mange år har været domineret af få spillere. I dag er kundefeedback i praksis ejet og styret af tredjeparter som Trustpilot og Google, og som forhandler er man nærmest tvunget til at spille efter deres regler – uanset om det gavner kunderne eller forretningen.

Vi mener, at ejerskab af kundefeedback skal tilbage til dem, der skaber den: kunderne og forhandlerne. Rilanto repræsenterer et tiltrængt alternativ, hvor gennemsigtighed og reel kontrol ikke blot er en ambition, men selve fundamentet. Det støtter vi fuldt ud.”

Thomas Kirkeby

CMO og Partner, Compumail.dk

 

Sundhed+

https://rilanto.com/review/sundhedplus.dk

”Som mange andre virksomheder, indsamler vi aktivt anmeldelser fra vores kunder. Kundeanmeldelser er en af vores vigtigste kilder til at monitorere kundetilfredsheden, og er samtidig et stærkt markedsføringsværktøj for os, da vi desværre tilhører en branche hvor høj kundetilfredshed ikke altid er normen.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at en enkelt platform i mange år har siddet tungt på markedet for kundeanmeldelser, hvilket både har bremset innovationen og presset priserne i vejret.

Derfor er vi også begejstrede for lanceringen af Rilanto, som med en enkel og brugervenlig platform, og en prisstruktur hvor alle kan være med, har skabt noget tiltrængt konkurrence på et marked der har stået stille i alt for mange år.”

Mathias Hoffmann

CTO, Sundhed+

Den dyre grønne illusion

af Karl Iver Dahl-Madsen, civilingeniør og formand for foreningen Klimarealisme.dk

Politikerne i Bruxelles og på Christiansborg hylder den grønne omstilling som en vækstmotor. Men bag de pæne ord gemmer sig en barsk virkelighed. Den nuværende kurs risikerer at forvandle vores kontinent til et økonomisk museum, hvor vi har de rigtige holdninger, men ingen industri tilbage.

Selv Oxford-professor Dieter Helm, tidligere rådgiver for EU, peger nu på fejlene. Vi antog, at verden ville følge vores eksempel. Det skete ikke. Mens Europa sætter ambitiøse mål, stiger det globale forbrug af fossile brændsler. Lande som Kina og Indien prioriterer vækst og stabilitet over europæiske idealer.

Konkurrenceevnen bløder
Det er en faktuel realitet, at europæiske virksomheder betaler markant mere for energi end deres konkurrenter i USA. Selvom prischokket fra 2022 har lagt sig, er den strukturelle prisforskel på el og gas en massiv belastning. Vi ser allerede nu, hvordan energiintensiv produktion flytter ud af Europa. Det er ikke en trussel. Det er i gang.

CO2-regnskabet er en illusion
Når vi lukker produktion i Europa, falder vores udledninger på papiret. Men når vi blot importerer de samme varer fra lande med kulbaseret energi, er den globale gevinst lig nul. Det pynter i de nationale regneark, men koster europæiske arbejdspladser.

Behov for energirealisme
Vi kommer ikke udenom en realistisk energipolitik, hvis velfærden skal bestå. Det kræver en seriøs satsning på atomkraft som stabil strømforsyning. Det kræver også en erkendelse af, at fossile brændsler stadig er fundamentet for den globale økonomi. Europa kan ikke afskaffe dem ensidigt uden at miste sin økonomiske betydning.

Vi skal stoppe med at tro, at moral alene kan drive et kontinent. Vi har brug for lave energipriser og en industriel base. Ellers ender vi som en smuk, men fattig kulisse i en verden, der er kørt fra os.


Debatindlægget er sendt af:
Karl Iver Dahl-Madsen, civilingeniør og formand for foreningen Klimarealisme.dk
Tlf.: 29 63 83 42
Mail: karliver@klimarealisme.dk

Opret en gratis konto

→  Ingen kreditkort krævet. Betal kun, når du sender ud.

Har du allerede en konto? Log ind her

Skal I på medielisten?

→  Vi vender hurtigt retur, når vi har tjekket dit medie. 

Har du brug for support?

→  Vi vender hurtigt retur, typisk indenfor 24 timer.

VENT: Du kunne måske være interesseret i vores forårs-tilbud

FÅ 50% rabat

SPAR hele 50% på din næste ordre – uanset om du vælger abonnement eller enkeltudsendelse.

 

Kan ikke byttes eller veksles til kontanter. Skal bruges inden 1. juni.

Brug koden, når du er klar til at sende ud. 

Nulstil adgangskode

← Tilbage til login

Log ind på din konto